Om Solrød akupunktur

Hvem er jeg

Mit navn er Karina. Jeg er gift med Per og sammen har vi 3 drenge. Oprindeligt er jeg uddannet cand.merc. i økonomiske markedsføring samt ejendomsmægler, men har altid interesseret mig for den kinesiske tilgang til kroppen, derfor besluttede jeg mig for at gøre min interesse til mit arbejde.


I 2014 tog jeg min første uddannelse indenfor akupunktur. Jeg har siden været facineret af akupunkturen og fortsat min søgen efter mere viden indenfor akupunktur ved at fortsætte med uddannelser og kurser i bl.a. TCM, acunova, NADA og auriculoterapi/øreakupunktur.


Jeg er RAB godkendt. RAB står for registreret alternativ behandler og er din garanti for at min uddannelse lever op til sundhedsstyrelsens høje krav til bl.a. det  fagligt niveau, efteruddannelse og etiske retningslinjer. RAB godkendt er en beskyttet titel.


Uddrag fra styrelsen for patientsikkerheds hjemmeside:

"Formålet med registreringsordningen er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav, idet de registrerede alternative behandlere får en eneret til at benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB)."


Når du benytter en behandler der er RAB-godkendt, har du mulighed for at få tilskud til behandlinger gennem sygeforsikring “danmark”, hvis du er medlem. På samme vis er der flere sundhedsforsikringer, der giver tilskud hvis du benytter en Registreret Alternativ Behandler, dette bør du undersøge såfremt du har en sundhedsforsikring. Ofte betaler sundhedsforsikringerne op til 12 akupunkturbehandlinger pr. år.